Fødder og strømper: sådan passer du huden på fødderne i hverdagen

Hold fødderne rene og tørre, især mellem tæerne. Smør tør hud med en creme, der passer til din hud. Skift strømper hyppigt, og vælg absorberende strømper af ikke-syntetisk materiale. Skift mellem flere par sko, og klip tånegle lige over. Det er en rutine, du kan lægge selv. Hård hud, våde fødder og tør hud kan hver især have flere årsager. Bliver huden revnet, rød eller øm, eller kløer det mellem tæerne, er det et tegn på, at en fagperson skal se på den. Se tabellen længere nede.

Den daglige rutine, trin for trin

Rutinen er kort. Den virker bedst, når den bliver en vane og ikke et projekt.

1. Vask fødderne med mild rengøring. Skyl sæbe af, så der ikke bliver rester mellem tæerne.
2. Tør dem grundigt. Patienthåndbogen på sundhed.dk peger på at holde fødderne tørre, særligt mellem tæerne, hvis man vil undgå fodsvamp.
3. Smør kun på de tørre steder. Smør over fodryg, hæl og fodsål. Lad tåspalterne være tørre, og tør overskydende creme af, før du tager strømper på.
4. Tag rene strømper på. Se næste afsnit om materialer.
5. Kig dine fødder igennem. Se efter sprækker, farveforandringer, sår og negle, der ændrer sig. Det tager kort tid og gør, at du opdager forandringer tidligt.

Vælg cremen ud fra din hudtype, og læs ingredienslisten som på ansigtets produkter. Du kan finde din hudtype og bruge guiden til ingredienslisten til at se, hvad der står på pakken. Er huden på fødderne tør, kan du også læse om tør hud. Prøv en ny creme på et lille område først, som beskrevet i guiden om at teste nye produkter.

Strømper og sko: det, du selv kan vurdere

Patienthåndbogen anbefaler at skifte sokker hyppigt og at “vælge absorberende, ikke-syntetiske sokker”. Den anbefaler også at vaske dem ved mindst 60 grader og at skifte mellem flere par sko. Kilden nævner det i forbindelse med forebyggelse af fodsvamp. Sko skal have tid til at tørre mellem brug.

Til våde fødder giver det derfor mening at starte med strømper og sko og ikke med produkter. I butikken kan du tjekke følgende:

• Materialemærket. Find ud af, hvad strømpen består af. Læs vaskeanvisningen, så du ved, om den tåler den temperatur, kilden nævner. Har du sensitiv hud, kan guiden om materialemærker hjælpe.
• Sømme og elastik. Mærk efter, om en søm over tæerne eller en stram kant trykker. Det kan du kun mærke på foden, ikke på hylden.
• Skoens plads til tæerne. Stå op med skoen på, og mærk, om tæerne kan bevæge sig. Patienthåndbogen om nedgroede tånegle nævner rummelige sko som en del af forebyggelsen.

Prisen siger ikke noget sikkert om, hvor godt en strømpe eller sko passer. Sammenlign materiale, pasform og vaskeanvisning, og se, om butikken har en rimelig returpolitik.

Et tænkt eksempel: sko i skift

Eksemplet er vores eget, og tallene er opdigtede. Det er hverken en anbefaling eller en måling. Forestil dig en person, der går i samme par sko fem hverdage i træk. Skoene når aldrig at tørre helt, og fødderne bliver fugtige. Personen får et par sko mere og bruger dem på skift, så hvert par bruges højst to af ugens dage. Strømper skiftes hver dag, og de vaskes ved den temperatur, vaskeanvisningen tillader. Fødderne tørres grundigt mellem tæerne hver aften. Det koster ikke meget tid. Ændringen gælder fugten i skoen og strømperne, og det er den, kilden fremhæver.

Negle og hård hud: det kan du gøre selv

Patienthåndbogen skriver, at tånegle skal “klippes lige over, ikke i en bue, og ikke for kort ud mod siderne”. God fodhygiejne og hyppigt skift af sokker hører også med til forebyggelsen af nedgroede negle.

Hård hud er ofte en reaktion på tryk eller gnidning. Skift derfor til sko og strømper, der ikke gnider, før du kigger efter produkter. Undgå at skære i huden selv. Er den hård, tyk eller øm, kan en fodterapeut vurdere den og vise, hvad du kan gøre derhjemme.

Tegn på, at du skal have fat i en fagperson

Kløende sprækker mellem tæerne og smerter eller pus ved en tånegl er de tegn, patienthåndbøgerne ovenfor peger på som grund til at kontakte læge.

Hos en fodterapeut kan du spørge, om vedkommende er autoriseret. Lex skriver, at autorisationen gives af Sundhedsstyrelsen efter uddannelse, og at fodterapeuter arbejder i privat praksis, på sygehuse, plejehjem og ældrecentre. Spørg også om pris og varighed, før du booker.

Hvor guiden slipper, og din situation tager over

Guiden dækker almindelig daglig pleje og valg af strømper og sko. Den stiller ingen diagnoser og anbefaler ingen behandling af sygdom. Har du en sygdom, der påvirker følelsen i fødderne eller sårhelingen, så spørg din læge, hvordan du skal passe dem. Det samme gælder, hvis du har vedvarende hævelse eller smerter.

Støttebind og elastiske støtter er ikke hudpleje, og de behandler ikke hudproblemer. Har du brug for en støtte til en bestemt gener, skal en fagperson vurdere, hvilken type og hvilken pasform der passer til dig. Hvad der passer til dine fødder, afhænger af dine sko, din hverdag og din hud.

Spørgsmål om fødder og strømper

Hvor tit skal jeg skifte strømper?

Kilden anbefaler at skifte sokker hyppigt, hvis man vil undgå fodsvamp, men angiver ikke et bestemt antal. Svedige fødder eller våde sko er et godt tegn på, at du skal skifte oftere.

Er syntetiske strømper dårlige for fødderne?

Patienthåndbogen anbefaler “absorberende, ikke-syntetiske sokker” som forebyggelse mod fodsvamp. Mærket i strømpen fortæller, hvad den består af. Mærker du, at fødderne bliver fugtige, så prøv en anden type.

Kan jeg bruge min ansigtscreme på fødderne?

Det kan du ikke sige generelt. Læs ingredienslisten, og tjek, om du tåler produktet. Prøv det først på et lille område. Fødderne er lukket inde i sko hele dagen, så en creme, der er tung i ansigtet, kan føles anderledes på foden.

Hvornår skal jeg til fodterapeut i stedet for læge?

Fodterapeuten kan vurdere hård hud, negle og trykpunkter. Ved kløende sprækker mellem tæerne, smerter eller pus ved en tånegl og sår, der heler dårligt, skal du søge læge.

Du kan læse mere om sitets arbejdsmetode under sådan arbejder vi. Flere guider om fødder og tøj finder du på emnesiden om fødder og tøj tæt på huden.