Mærkater som “dermatologisk testet”, “hypoallergen” og “klinisk bevist” er påstande fra producenten, ikke garantier for, at netop din hud tåler produktet. Kun nogle af dem har et krav bag sig, og selv der fortæller mærkatet dig ikke, hvad der faktisk er undersøgt. Brug dem som anledning til at stille et spørgsmål, ikke som grund til at købe. Det vigtigste spørgsmål er: testet hvordan, af hvem og på hvad?
Tre slags påstande på samme pakke
Når du står med en æske i hånden, er der som regel tre forskellige slags tekst på den:
- Påstande med et krav bag sig. Her stiller reglerne betingelser, og producenten skal kunne dokumentere dem.
- Påstande, hvor kravene er uklare. Ordene lyder faglige, men det er svært at se, hvad der ligger bag.
- Ren markedsføring. Ord som “naturlig”, “skånsom” og “ren” siger noget om stemning, ikke om, hvordan huden reagerer.
Hypoallergen: der er et krav, men ikke en garanti
Ifølge Miljøstyrelsens faktaark om vildledende markedsføring af kosmetik må “hypoallergen” ikke give indtryk af, at risikoen for en allergisk reaktion er helt udelukket. Ordet må kun bruges, når produktet er udviklet til at minimere sit allergifremkaldende potentiale, og den ansvarlige person har dokumentation i form af videnskabelige, pålidelige data.
Mærkatet betyder altså, at producenten har tilstræbt en lavere risiko. Det betyder ikke, at du ikke kan reagere. Forbrugerrådet Tænk skriver desuden, at der kun er få klare krav til betegnelser som “hypoallergen” og “til sensitiv hud”. Kravet findes, men det er svært for dig at se, hvordan det er opfyldt.
Dermatologisk testet: kravene er ikke klare
Her er billedet mere uklart. Ifølge Tænk er kravene til anprisningen “dermatologisk testet” ikke klare, så du ikke er garanteret et mere gennemprøvet eller hudvenligt produkt. Mærkatet kan altså ikke bruges til at udelukke et produkt uden mærkat eller til at foretrække et mærket produkt.
“Klinisk bevist” optræder ikke i de myndighedskilder, redaktionen har brugt til denne guide. Derfor kan vi ikke sige, hvad der kræves for at bruge ordene, eller hvad de dækker. Behandl dem som en påstand, der skal følges op af spørgsmål om, hvad der blev målt, på hvem og mod hvad.
“Naturlig” er ikke det samme som mild
Mange læser “naturlig” som “mindre risiko”. Miljøstyrelsen skriver i sit faktaark om allergi og kosmetik, at der ikke er mindre risiko for allergi ved at vælge kosmetik med naturstoffer. Et allergifremkaldende stof er lige så allergifremkaldende, uanset om det er udvundet fra en plante eller fremstillet syntetisk.
Overblik: mærkat, hvad kilderne siger, og dit næste spørgsmål
| Mærkat | Hvad kilderne siger | Spørg bagefter |
|---|---|---|
| Hypoallergen | Der er krav om dokumentation, men ingen garanti mod reaktion | Står der noget om, hvad produktet er udviklet til at undgå? |
| Dermatologisk testet | Kravene er ikke klare | Hvad bestod testen i, og hvem lavede den? |
| Til sensitiv hud | Få klare krav | Hvad ligger i “sensitiv” for netop mig? |
| Klinisk bevist | Ikke belyst af kilderne her | Hvad er målt, og hvordan? |
| Naturlig / med naturstoffer | Ikke mindre risiko for allergi | Hvilke duft- og plantestoffer står på listen? |
Et tænkt eksempel: en creme med tre mærkater på forsiden
Eksemplet er sitets eget og opfundet til formålet; det beskriver ikke et rigtigt produkt. Forestil dig en ansigtscreme med “dermatologisk testet”, “hypoallergen” og “med naturlige ekstrakter” på forsiden. Sådan kunne du gennemgå den:
- Hypoallergen: et mærkat med krav bag sig, men ingen garanti. Du kan stadig reagere.
- Dermatologisk testet: intet at bygge på, før du ved, hvad testen gik ud på. Står det ikke på pakken eller hos producenten, tæller mærkatet ikke.
- Naturlige ekstrakter: ingen mindre risiko for allergi. Find ekstrakterne og duftstofferne på ingredienslisten.
Du ender med et produkt, du endnu ikke ved noget om. Næste skridt er ingredienslisten og en prøve på lille område. Det er ikke mærkaterne.
Det samme gælder i klinikken
Ordene dukker også op, når en klinik beskriver en behandling. Her gælder samme tankegang: spørg, hvem der udfører behandlingen, hvilken uddannelse vedkommende har, og hvad der sker, hvis resultatet ikke bliver som aftalt. Spørg også, hvad opfølgningen koster, før du siger ja. En påstand om dokumenteret effekt er ikke noget værd uden svar på de spørgsmål.
Når mærkatet ikke kan svare for din hud
Guiden bygger på tre kilder, to fra Miljøstyrelsen og én fra Forbrugerrådet Tænk. Den vurderer ikke enkelte produkter, gennemgår ikke alle regler om kosmetik og kan ikke sige, hvad der passer til din hud. Det afhænger af din hudtype, dine tidligere reaktioner og produktets ingredienser. Du kan finde en pejling i værktøjet til hudtype.
Har du fået udslæt, svie eller hævelse efter et produkt, så stop med at bruge det. Hvis det ikke går over, eller du er i tvivl, så tal med din læge. Guiden stiller ingen diagnoser. Hvordan du tester forsigtigt, står i guiden om at teste et nyt produkt, og hvordan du læser listen over indholdsstoffer, står i guiden om ingredienslister.
Spørgsmål om mærkater på hudpleje
Betyder hypoallergen, at jeg ikke kan få en allergisk reaktion?
Nej. Ifølge Miljøstyrelsen må ordet ikke give indtryk af, at risikoen er helt udelukket. Det betyder, at produktet er udviklet til at minimere risikoen, og at producenten har dokumentation for det.
Er dermatologisk testet det samme som godkendt af en hudlæge?
Det kan du ikke læse ud af mærkatet. Forbrugerrådet Tænk skriver, at kravene til anprisningen ikke er klare. Spørg derfor, hvad testen gik ud på og hvem der stod for den.
Er naturlige produkter bedre til sensitiv hud?
Ikke ifølge Miljøstyrelsen. Der er ikke mindre risiko for allergi ved naturstoffer, fordi et allergifremkaldende stof virker ens, uanset om det kommer fra en plante eller er fremstillet syntetisk. Læs i stedet listen over indholdsstoffer med din hudtype for øje, fx under sensitiv hud.
Er et produkt uden mærkater dårligere?
Ikke nødvendigvis. Mærkater er ikke en kvalitetsgaranti, og fraværet af dem er det heller ikke. Ingredienslisten og din egen prøve siger mere om, hvordan produktet passer til dig.
